Pigernes sejrsrus fortsætter med en 5-0 sejr over Blackhawks 2.

Det var et spændt og nervøst damehold der lørdag d. 11.11.17, gjorde sig klar til deres anden og sidste kamp mod de unge dygtige piger fra Black Hawks 2. En kamp der skulle vise sig, at blive til en flot sejr til Hjørring Hawks damehold.

De første 8 minutter af kampen var kaotiske for pigerne. De unge Black Hawks spillere var klar fra start, og lagde et højt pres på spillerne. Hawks formåede dog, at spille sig fri af presset og dækkede af for de skyd der måtte komme.  Efter de 8 minutter begyndte Hawks pres at virke, og i 11 minut blev det første Hawks mål banket op i krogen. Nanna lagde et pres på den ene back, og fiskede bolden fra hende. Hun satte herefter den modsatte back, og hamrede bolden op i hjørnet, til stor lettelse for hele Hawks holdet.

Blot tre minutter senere bliver der dømt 2 minutter til Hawks nr. 14, Sarah, for ukorrekt afstand ved et frislag. Presset steg hos pigerne, og vi måtte have boksen på banen. Boksen bestående af; Brønden, Sofia, Risager og Rebecca stod solidt sammen, og sørgede for, at ikke ét af Black Hawks skud på mål blev farlige. De formåede derudover at holde i bolden, og senere skabe flere kontrasituationer. Stærk gået af boksen fra Hjørring.

Presset blev lidt lettere da Nanna igen kom på måltavlen, med et mål langs jorden på en returbold fra Anne-Sofie. Hjørring kunne gå fra banen med en 2-0 føring efter 1 periode.

Planen var lagt, og Hawks gik fokuseret på banen klar til 2 periode.  Allerede efter 2,5 minut kunne Hjørring bringe sig foran til 3-0. Simone lagde bolden ned langs midten, som timede Lauras løb perfekt. Backerne var sat, og det gav Laura mulighed for at kigge op og placere bolden under Black Hawks keeperens ene arm, så nettet blafrede bag hende.

Kampen fortsatte med chancer til både Black Hawks og Hawks, men ingen af dem var målgivende.
Men med blot 2,5 minut igen af 2 periode, kunne Hawks bringe sig foran til 4-0. Med opspil fra Rebecca, tog Ditte et hurtigt løb ned langs banden, og sendte bolden på mål. Bolden ramte målmandens knæ, og sendte bolden i spil direkte foran mål. Her stod Anne-Sofie klar, og hun kunne sikkert og præcist sende bolden i mål.

Men det skulle vise sig, at Hawks ikke var færdige endnu. Med 30 sekunder tilbage af 2 periode får Hawks et frislag langt udefra. Risager står på bolden, Simone står højt i slottet, og Laura står foran mål klar til at skabe mindre overblik og forvirring hos målmanden. Risager sendte et stenhårdt skud afsted, og bolden hamre direkte ind ved modsatte stolpe. Rigtig flot arbejde af angriberne.

Med 5-0 på måltavlen stiller Hawks sig klar til at spille kampens sidste periode. En periode med mange chancer. De unge Black Hawks spillere var frustrerede og pressede voldsommere og mere uorganiseret end tidligere. Men dette berørte ikke vores 3 back, der køligt sendte bolden frem og tilbage imellem sig indtil den rette mulighed kom. Kampen fortsatte intenst med chancer både den ene og den anden vej i banen. Frustrationen hos Black Hawks kunne mærkes, og den resulterede i gentagende frislag til Hawks pigerne, og slutteligt en 2 minutters udvisning til Black Hawks for hårdt spil. Muligheden lå igen hos Hawks i powerplayet. Powerplay kæden bestående af; Rebecca, Katrine, Nanna, Anne-Sofie og Ditte formåede at holde hovedet koldt, og fik sendt bolden rundt imellem sig. Men et par kvalificerede afslutninger på mål var ikke nok til, at bringe Hawks yderligere foran.

Et stolt og forpustet Hawks hold kunne gå fra banen med en flot 5-0 sejr.

En kæmpe ros skal der lyde til Hawks keeperen, Celina, der igennem hele kampen formåede at holde hovedet koldt. Hun tog sikkert ALLE de afslutninger Black Hawks pigerne kom med. Rigtig godt stået.

Næste kamp er mod Strandby Elling IF d. 18.11.17 kl. 11.45 og den spilles på hjemmebane.

This entry was posted in Damer, Forside, Hold, Kamp. Bookmark the permalink.

Skriv et svar