U13

Klubbens ungdomshold spiller i sæson 17/18 i rækken U13 Vest.
Der trænes tirsdage kl. 18:00-19:00 og torsdage kl. 17:00-18:30.

Børnene kan deltage i U13-rækken såfremt de er født i 2004 eller senere. Vi kan som klub søge dispensation hvis børnene er ældre. Kontakt Nikolaj hvis dette er tilfældet.

U13 holdet er et hold for alle børn fra omkring 10-års alderen som har lyst til at prøve kræfter med den sjove og intense sportsgren. Klubben har lånestave, så det eneste man skal bruge er indendørs sko og godt humør. Vi står klar med et ambitiøst trænerteam som er klar på at tage imod nye ansigter og give dem personlige råd og vejledning således de kan komme godt i gang.
Lyder det som noget for jer kan i kontakte formand Nikolaj Mortensen på tlf. 30 28 03 82 eller blot dukke op tirsdag eller torsdag hvor vi altid er klar til at tage imod nye spillere. Som ny spiller er det muligt at deltage i 3 gratis prøvetræninger, hvor der kan tages stilling til om det har interesse.

Trænere:
Nicklaes André Hansen, 51 37 69 62
Ditte Søndermølle Larsen, 50 91 41 92

  • Landsstævne 2018 i Frederikshavn

    Så er det igen tid til tilmelding til det årlige Landsstævne for ungdomsfloorball, som igen i år afholdes i Frederikshavn. Vi vil gerne have et U13 hold med ligesom sidste år.

    Det kommer til at være med egenbetaling. Prisen er 375 kr. Pr. Barn.

    Datoen er 10.-11. Marts.

    Tilmelding skal foregå til Nikolaj på SMS (30280382). Tilføj fulde navn samt fødselsdato ved tilmelding.

    I må også meget gerne sende en SMS til mig hvis I IKKE kan deltage , således vi hurtigst muligt kan få dannet et overblik over holdet.

    SU er torsdag d. 25. januar.

    Betaling foregår via Mobilepay på klubbens nr. 20685 eller på klubbens konto:

    Reg. Nr.: 9070

    Kontonr.: 1620343281

    Håber I kan deltage, således vi kan give ungerne en ligeså god oplevelse som sidste år. Tilmed forhåbentligt en sejr oveni, da rækken passer væsentligt bedre til os i år 🙂

  • U13 vs. Blackhawks

    Lørdagens møde mod Blackhawks skulle vise sig at blive et godt forsøg på revanche fra U13 stævnet tidligere på sæsonen. Drengene vidste godt at dagens modstandere ville blive en udfordring men gik særdeles veloplagt til opgaven.
    Med en godt stående Nicklas på mål og disciplineret opstilling i forsvaret blev Blackhawks holdt på 3 scoringer i 1 periode. Vi formåede at få en stor del af spillet op på deres banehalvdel med et solidt pres fra vores hurtige wings og center.
    2. periode så ligeså flot ud på banen og det skulle også resultere i en scoring. Malthe får erobret en bold på midten og sender et tørt skud afsted som får nettet til at blafre. 1-3.
    Trods godt spil får Blackhawks desværre sat 2 scoringer på tavlen i 2. periode.
    I 3. periode gik pusten lidt af drengene som ellers havde kæmpet så flot. Men gejsten kom igen efter en karakteristisk Lytzen scoring med en tur op igennem midten af banen, forbi deres backs og ind bag keeperen.
    Efter slutfløjtet stod der 2-10 på tavlen, men suverænt spillet i specielt 1 og 2. periode af drengene. Tak til de fremmødte tilskuere for god opbakning og humør.
    Næste kamp er mod Esbjerg på udebane.

  • U13 Sæsonåbner

    Vores nye U13-hold fik i tirsdag aften startet op på sæsonen mod Ålborg Flyers.
    Det blev desværre til et nederlag på 7-3, men drengene viste til tider godt spil og gode takter.

    Det var en noget nervøs start, men drengene fik bedre styr på forsvaret i 2. og 3. periode og David stod rigtig godt i målet. Vi var dog for langt bagud til at gøre det store ved slutresultatet.
    Målscorere: 2xLytzen og Jacob.
    Vi ses på lørdag til kamp mod Blackhawks. Kampstart kl. 10:00.

  • Sæsonstart

    Så er det tid til at skyde floorballsæson 17/18 i gang.. Vi starter op d.22/8 med dametræning 18:00-19:30, hvorefter der vil være fællestræning for både damer og herrer 19:30-21:30.

    Ungdom starter op torsdag d. 24/8.